CSR politik for Friskpresset.dk
Vores CSR skal altid understøtte FN's verdensmål og vi ønsker kun at samarbejde med kunder og leverandører, som også støtter disse.
Menneskerettigheder:
Vi støtter og respekterer internationalt anerkendte menneskerettigheder og vil ikke medvirke til krænkelse af disse rettigheder. Vi opfatter mangfoldighed som et vigtigt aktiv. Vi forpligter os til at sikre lige muligheder for vores medarbejdere og vil ikke acceptere forskelsbehandling eller chikane. I den forbindelse kan særligt nævnes forskelsbehandling eller chikane på grundlag af religion, race, hudfarve, køn, alder, seksuel eller politisk orientering.
Arbejdsrettigheder:
Vi støtter og vil ikke hindre medarbejdernes ret til frivilligt at etablere og være medlem af foreninger, herunder fagforeninger. Vi fordømmer og tolererer ikke børnearbejde samt brugen af tvungen arbejdskraft, herunder ufrivilligt fængselsarbejde.
Miljø:
Romeo smba vil bidrage positivt til det eksterne miljø. Vi vil som minimum overholde lovgivningskrav. Vi arbejder løbende på at forbedre processer som kan forbedre miljøpåvirkningen.
Anti-korruption:
Romeo smba accepterer ikke nogen form for bestikkelsespenge. Romeo smba's personale må ikke modtage nogen form for bestikkelse eller handle under økonomisk indflydelse af samarbejdspartnere. Gaver, bespisninger eller sociale aktiviteter i relation til møder må ikke påvirke virksomhedens beslutninger eller opfattes, som om de kan have påvirket beslutningerne. Helt overordnet er det ikke tilladt Romeo smba’s personale at modtage eller tilbyde gaver uanset formen, som kunne opfattes som en belønning eller begunstigelse med henblik på favorisering. Det er tilladt at give og modtage lejlighedsgaver (runde fødselsdage, jubilæum og lignende), blot dette ikke påvirker medarbejderens eller samarbejdspartnerens uafhængighed. Romeo smba's personale er forpligtet til at undgå enhver situation, som kunne medføre en konflikt mellem egne interesser og Romeo smba's interesser. Er en medarbejder i tvivl om et eventuelt forhold kan være i strid med dette kodeks, skal direktionen kontaktes med henblik på afklaring heraf.
Inklusion:
Det tilstræbes, at der altid er en medarbejder tilknyttet med særlige behov, som arbejder på nedsat tid og skal støttes i fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Hvert år udvælges særlige indsatsområder og disse vurderes løbende, og årligt udarbejdes kortfattet rapport.
Ledelsen tager initiativ til at vores CSR politik løbende opdateres i forhold til FN's verdensmål, og der udvælges indsatsområder og sættes mål på årsbasis.
FN's 17 verdensmål